Fælles om børne- og ungelivet

Vi skaber rammen om det gode børne- og ungeliv.

I ”Fælles om børne- og ungelivet” er visionen, at danske unge skal have et godt ungeliv, hvor rusmidler ikke spiller en markant rolle.

Et liv hvor tydelige og nærværende voksne skaber rammerne for og viser vejen til gode sociale fællesskaber og inspirerende ungemiljøer.

Et vigtigt skridt på vejen mod visionen er aktivt og målrettet at arbejde for ungefællesskaber uden rusmidler.

Silkeborg Kommune har siden 2020 været én af fem pilotkommuner, der i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og TrygFonden har udviklet et koncept for, hvordan danske kommuner sammen med forældre og lokale aktører kan være med til at skabe rammen for et godt ungeliv uden rusmidler.

Du kan læse mere om projektet på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Tal og fakta

Visionen for ”Fælles om ungelivet” er, at danske unge skal have et godt ungeliv, hvor rusmidler ikke spiller en markant rolle. Et liv hvor tydelige og nærværende voksne skaber rammerne for og viser vejen til positive sociale fællesskaber og inspirerende ungemiljøer. Et vigtigt skridt på vejen mod visionen er at arbejde aktivt og målrettet med at understøtte ungefællesskaber uden rusmidler.

”Fælles om ungelivet” sætter fokus på den vigtige rolle, som forældre og andre voksne omkring teenagere har som kulturskabere og kulturbærere. Det handler blandt andet om at motivere forældre til at være nærværende og engagerede - og samtidig turde sætte tydelige grænser for deres unge. Det handler også om at skabe rammer, som gør, at flere unge bliver og forbliver foreningsaktive og om at påvirke kulturen omkring unges fritidsaktiviteter til at støtte op om et ungeliv uden rusmidler.

”Fælles om ungelivet” har i årene 2020-2024 udfoldet sig i en pilotfase, hvor de fem kommuner Gentofte, Odder, Silkeborg, Sorø og Aalborg i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og TrygFonden har udviklet et koncept for, hvordan kommuner kan samarbejde med forældre, det organiserede fritidsliv og andre lokale aktører om at skabe et godt ungeliv. Nu er programmet gået ind i sin næste fase, programfasen, hvor yderligere 10 kommuner er kommet med ombord som medløftere på visionen. De ti nye programkommuner er: Egedal, Esbjerg, Hedensted, Holbæk, Kalundborg, Lemvig, Nyborg, Syddjurs, Thisted og Varde.

I ”Fælles om ungelivet” arbejdes der med at styrke de beskyttende faktorer, der fremmer en positiv udvikling blandt unge og reducerer deres alkoholforbrug samt risiko for brug af tobak, nikotinprodukter og stoffer. Programmet fokuserer på beskyttende faktorer inden for tre centrale arenaer, hvor de unge befinder sig: forældre, fritidsliv og venner.

Forældre som beskyttende faktorer:

Undersøgelser viser, at unge drikker senere og mindre og bruger færre andre rusmidler, hvis:

Forældre ved, hvor den unge er, og kender vennerne.
Forældre og den unge har en tæt og tillidsfuld relation.
Forældre og den unge har en god dialog og laver aftaler om alkohol og andre rusmidler.
Forældre udviser tydelige holdninger mod alkohol og andre rusmidler.
Forældre bruger tid sammen med deres børn.
Forældre kender og snakker med de andre forældre.

Fritidslivet som beskyttende faktor

Der ses følgende beskyttende faktorer for unges fritidsliv:

Deltagelse i organiserede og voksensuperviserede fritidsaktiviteter (fx sport, fritidsklub, spejder, teater osv.).
Voksnes/forældres tilstedeværelse til fester og andre sociale arrangementer for unge.

Venner som beskyttende faktor

De beskyttende faktorer i forhold til jævnaldrende venner er:

Fællesskaber uden rusmidler.
Sociale normer og minimering af flertalsmisforståelser.
Venner som rollemodeller – færre venner der bruger rusmidler.

Placering: Silkeborg Kommune ligger i Region Midtjylland.

Befolkning: Silkeborg Kommune har ca.100.000 indbyggere, hvoraf omkring 9.000 er unge i alderen 12-18 år.

Grundskoler: Silkeborg Kommune har 24 folkeskoler, en ungdomsskole, 6 privat- og friskoler samt 3 efterskoler.

Ungdomsuddannelser: I Silkeborg Kommune er der flere ungdomsuddannelser, herunder gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, professionsuddannelser samt FGU (Forberedende Grunduddannelse).

Fritidstilbud: Silkeborg Kommune har mere end 170 idrætsforeninger samt flere ungdomsklubber og kultur- og fritidstilbud.

Hvad vil det sige at være ung i Danmark? Det er der ikke et enkelt svar på. Men der er nogle arenaer, der går på tværs af ungegruppen, og som er betydningsfulde for deres adfærd, trivsel og udvikling. Det handler blandt andet om relationen til forældre, skole, fritid, venner og festkultur.

Unges relation til forældre

Familien er central for børn og unges hverdag. I løbet af ungdomsårene sker der en stigende løsrivelse fra forældrene. Relationerne til vennerne får en større betydning i de år, hvor unge udvikler deres egen identitet. Selvom børn i stigende grad orienterer sig mod venner og sociale miljøer uden for hjemmet, er forældre stadig en vigtig base.

Over 80 % af unge oplever at have fortrolighed med mindst én forælder.[1]
I 9. klasse oplever 72 % af pigerne og 81 % af drengene støtte fra familien.[2]

Unges skoleliv

Børn og unge tilbringer mange timer i skolen, og skolen udgør derfor en helt central arena i børn og unges liv. Skolen danner en afgørende ramme for børn og unges sociale og psykiske udvikling og spiller en væsentlig rolle for børn og unges trivsel og udvikling generelt.

I 9. klasse oplever 63 % af pigerne og 78 % af drengene et positivt elevfællesskab, mens tallet i 7. klasse er 60 % for piger og 76 % for drenge.[3]
88 % af eleverne i udskolingen har det rigtig godt i skolen.[4]
89 % af gymnasieeleverne har det rigtig godt i skolen.[5]

Unges fritid

Venner er en vigtig del af unges liv – både i og uden for skolen. Forskning peger på, at deltagelse i og tilknytning til fællesskaber har afgørende betydning for unges mentale sundhed og trivsel[6]. I organiserede fritidsaktiviteter, kan de unge opbygge og nyde venskaber og have nærværende og betroede, ansvarsfulde voksne at gå til.[7]

Blandt elever i 5.-9. klasse føler 12 % af pigerne og 6 % af drengene sig ensomme. Andelen af elever, der føler sig ensomme, er lavest i 5. klasse og stiger en smule i 7. og 9. klasse.[8]
Ca. 75 % af drenge i 5.-9. klasse går til organiseret idræt, mens det gælder for ca. 68 % af pigerne. Både blandt drenge og piger ses der ingen nævneværdige forskelle mellem klassetrin.[9]
Cirka 20 % af pigerne i 5.-9. klasse er sammen med venner fire til fem dage om ugen i hverdagen. Blandt drenge på samme klassetrin er det cirka 25 %.[10]
35 % af eleverne i 5.-9. klasse angiver at have online kontakt med andre hele tiden, og andelen stiger med alderen.[11]
Blandt elever i 9. klasse gamer 24 % af drengene mindst 4 timer dagligt i fritiden, mens det gælder for 8 % af pigerne. Omvendt bruger 31 % af pigerne mindst 4 timer på sociale medier, hvor det gælder for 18 % af drengene. Knap en femtedel (18 % og 19 %) af både drenge og piger bruger mindst 4 timer dagligt på at se film, serier, YouTube eller andet underholdning.[12]

Unges brug af alkohol, tobak og andre nikotinprodukter samt stoffer

Danske unges brug af rusmidler adskiller sig fra unges rusmiddelbrug i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med. Danske skoleelever starter med at drikke alkohol i en yngre alder og har et mere fuldskabsorienteret alkoholforbrug end skoleelever i andre europæiske lande. Et højt alkoholindtag hænger sammen med en række skadelige konsekvenser, for eksempel skader, ulykker og vold eller konflikter. Alkoholkulturen blandt unge i Danmark er i overvejende grad en beruselseskultur, hvor alkohol bruges ved specielle lejligheder, i sociale sammenhænge og for at opnå en ’virkning’.[13]

Der er overordnet sket et fald i andelen af børn og unge, der ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere. Sammenlignet med andre europæiske lande ses i ESPAD-undersøgelsen fra 2015 en forholdsvis lav rygeforekomst blandt danske elever i 9. klasse, når man ser på andelen, der nogensinde har røget (39 % blandt danske unge og 46 % blandt europæiske unge generelt). Derimod er der stort set ingen forskel i andelen, der har røget i løbet af de sidste 30 dage (19 % blandt danske unge og 21 % blandt europæiske unge generelt)[14]

Hash er langt det mest udbredte stof, som 16 % af de unge svarer, at de har prøvet. Sammenlignet med gennemsnittet blandt europæiske unge har færre danske unge brugt stoffer, herunder både hash, ecstasy, amfetamin og metamfetamin. På tværs af de forskellige former for illegale stoffer ses et mønster, hvor en større andel blandt drenge end blandt piger har brugt stoffer.[15]

Alkohol

92,2 % af de 15-16-årige har prøvet at drikke alkohol.[16]
22 % af pigerne og 27 % af drengene i 9. klasse drikker alkohol ugentligt.[17]
58 % af de 18-34-årige synes, det er svært at være en del af det sociale fællesskab på en uddannelse, hvis man ikke drikker alkohol.[18]
27 % af drengene og 19 % af pigerne har drukket mere end fire genstande ved samme lejlighed inden for de seneste 30 dage.[19]
16 % af de 15-årige, 27 % af de 16-17-årige og 23 % af de 18-24-årige har drukket mere end fire genstande ved samme lejlighed inden for de seneste 30 dage.[20]
44 % af pigerne og 48 % af drengene i 9. klasse har prøvet at være fulde mindst to gange.[21]

Rygning

21 % af eleverne i 9. klasse har prøvet e-cigaretter.[22]
12 % af eleverne i 9. klasse har brugt snus, hvoraf 5 % gør det dagligt. [23]

Hash og andre stoffer

Blandt de 15-16-årige har 17 % prøvet hash.[24]
10 % af eleverne i 9. klasse har prøvet hash.[25]

Forskning viser en stærk sammenhæng mellem brug af alkohol, tobak/nikotin, hash og andre stoffer. Eksempelvis er det ofte de samme unge, der har et stort alkoholforbrug og er dagligrygere, som ryger hash. Unge med en tidlig alkoholdebut og/eller et storforbrug af alkohol har en større risiko for at eksperimentere med stoffer end unge, der har et begrænset alkoholforbrug.

God mental sundhed og trivsel er beskyttende faktorer i forhold til at starte et forbrug af stoffer.

[1] HBSC Skolebørnsundersøgelsen 2022 - https://www.hbsc.dk/

[2] HBSC Skolebørnsundersøgelsen 2022 - https://www.hbsc.dk/

[3] HBSC Skolebørnsundersøgelsen 2022 - https://www.hbsc.dk/

[4] Nøgletalsrapport - Ungeprofilundersøgelsen 2024

[5] Nøgletalsrapport - Ungeprofilundersøgelsen 2024

[6] Karakteristika af det mentalt sundhedsfremmende fritidsfælleskab for unge, Sundhedsstyrelsen, SDU 2023

[7] Fritidsaktiviteter giver børn positive fællesskaber - Det Kriminalpræventive råd (dkr.dk)

[8] HBSC Skolebørnsundersøgelsen 2022 - https://www.hbsc.dk/

[9] HBSC Skolebørnsundersøgelsen 2022 - https://www.hbsc.dk/

[10] HBSC Skolebørnsundersøgelsen 2022 - https://www.hbsc.dk/

[11] HBSC Skolebørnsundersøgelsen 2022 - https://www.hbsc.dk/