Unge og hash

Om hash

Hash kommer fra cannabisplanten og indeholder det aktive stof THC, som giver rusen. Det påvirker hjernen direkte og giver en følelse af afslapning og velvære – men kan også føre til angst, hukommelsesproblemer og nedsat koncentration.

Hash findes typisk som en brun, sort eller gylden klump, der enten kan være blød og fedtet i konsistensen eller fast og tør. I større portioner er hash ofte formet til små kugler eller flade plader. Udseendet afhænger af oprindelse, fremstillingsmetode og eventuelle tilsætningsstoffer.

I dag er hash langt stærkere end tidligere. Hvor THC-indholdet i 1960’erne lå på 2-3 %, ligger det nu i gennemsnit omkring 30 % – og nogle produkter helt op til 50 %. Det betyder, at unge hurtigere bliver påvirkede og risikerer mere alvorlige bivirkninger.

Samtidig er den beskyttende mængde af stoffet CBD (som kan dæmpe nogle af THC’s virkninger) faldet, og dermed er risikoen for negative reaktioner som psykose, angst og sløvhed blevet større.

Hvordan ser hash ud, og hvordan indtages det?

Hash findes typisk som en brun, sort eller gylden klump, der enten kan være blød og fedtet i konsistensen eller fast og tør. I større portioner er hash ofte formet til små kugler eller flade plader. Udseendet afhænger af oprindelse, fremstillingsmetode og tilsætningsstoffer.

Hash bliver oftest røget — enten i joints, blandet med tobak, eller i en pibe. Det kan også indtages i kager eller andre former for mad (såkaldte “space cakes”), hvor virkningen dog indtræder senere og kan være sværere at dosere. I nyere tid er stærkere varianter som fx hasholie og dabs også begyndt at dukke op blandt unge, men det er stadig relativt sjældent i almindelige ungdomsmiljøer.

Hash og de unge – hvad ved vi?

Mange unge ser hash som noget “ufarligt” eller “mindre farligt end alkohol”. Det skyldes blandt andet, at hash ofte bliver fremstillet som noget hyggeligt og naturligt – især på sociale medier og i ungdomskulturen. Men virkeligheden er en anden. Hash påvirker hjernen – og særligt den unge hjerne – i negativ retning. Unge, der ryger hash jævnligt:

• Har sværere ved at lære og koncentrere sig

• Trækker sig socialt og bliver mere sløve og ligeglade

• Har flere fraværsdage

• Har højere risiko for at droppe ud af uddannelse

Det er en myte, at man ikke bliver afhængig af hash. Mange unge oplever, at de har svært ved at stoppe – især fordi hjernen husker den dopaminpåvirkning, rusen giver. Samtidig ser vi også, at der for de unge, der bruger stoffer, ofte er såkaldt ”blandingsbrug”. Det betyder, at der er en risiko for, at de unge, når du bruger hash også er i større risiko for at bruge eksempelvis opioider.

Tallene fra Fælles om Børne- og Ungelivet viser, at det stadig er et mindretal af unge i udskolingen, der har prøvet at ryge hash – både i Silkeborg og på landsplan. Det er en positiv tendens, som vi gerne vil fastholde og styrke.

Samtidig er det værd at være opmærksom på de typiske flertalsmisforståelser, der ofte præger snakken om hash. Mange unge overvurderer, hvor mange jævnaldrende der faktisk bruger hash. Undersøgelsen viser, at næsten halvdelen af de unge i 8. og 9. klasse tror, at flere af deres kammerater har prøvet hash, end der reelt er tale om.

Det kan være en god indgang til dialogen – både derhjemme og i skolen. At tale om, hvad de unge tror, andre gør, kan være med til at nedbryde normaliseringen og styrke det fællesskab, der allerede vælger hash fra.

Hvad siger loven?

Det er ulovligt at købe, sælge eller være i besiddelse af hash i Danmark – også i små mængder. Det gælder både for voksne og unge.

Politiet kan tage kontakt til forældre og myndigheder, hvis en ung bliver taget med hash – og det kan få konsekvenser både i forhold til straf, sociale forhold og fremtidige muligheder.

Hash kan spores:

• Op til 8 timer i spyt
• Op til 5 dage i blodet
• Op til 10 dage i urin – og længere ved hyppigt forbrug

Råd til dig som forælder

Du behøver ikke være ekspert i hash for at gøre en forskel. Som forælder er din nysgerrighed, tydelighed og tilstedeværelse det vigtigste.

Vær opmærksom på:

• Træthed, sløvhed og lav motivation
• Hukommelses- og koncentrationsbesvær
• Skift i humør, omgangskreds og adfærd
• Fund af joints, cigaretpapir, sølvpapir, små beholdere eller poser

Gør en forskel ved at:

• Tale åbent og tidligt med dit barn – også før det bliver aktuelt
• Vise tydelige holdninger til rusmidler og hash
• Støtte op om fælles forældreaftaler i klassen
• Være opmærksom på, hvordan hash bliver præsenteret på sociale medier gennem dialog med dit barn

Det kan være svært at skelne almindelig teenagetræthed, fra træthed der er relateret til et misbrug af hash. Vær nysgerrig på dit barn og tal med hende eller ham.

Tal om hash – men gør det klogt og målrettet

Hash er ét af de rusmidler, som flest unge har hørt om – og som en del også har eksperimenteret med. Derfor giver det god mening at tale om når der opstår konkrete situationer, hvor det er naturligt at tage emnet op.

Men også her er det vigtigt ikke at skabe unødig opmærksomhed, som kan føre til, at flere bliver nysgerrige – særligt hvis der tales om hash på en måde, der kommer til at normalisere eller dramatisere.

Sundhedsstyrelsen peger på, at flertalsmisforståelser spiller en rolle: Mange unge tror, at flere ryger hash, end det faktisk er tilfældet. Derfor kan det være langt mere forebyggende at tale om:

• Hvor få det reelt er, der har prøvet hash.
• At hash i dag er langt stærkere end tidligere – og forbundet med større risiko.
• At det at sige nej faktisk er det mest almindelige.

Tænk over, hvorfor du tager snakken – og hvordan du gør det, så det ikke bliver unødigt stigmatiserende eller skaber unødig fascination.

Hvor kan du få hjælp?

Hvis du er bekymret for, om dit barn er i kontakt med hash – eller hvis du bare gerne vil have råd og sparring – er der god hjælp at hente i Silkeborg Kommune:

Familie- og Ungekontakten

Tilbyder op til tre anonyme, afklarende samtaler til børn og unge under 18 år – og forældre.

Ved behov tilbydes også længerevarende behandlingsforløb. Kontakt på telefon: 40 231 231.

Se mere på fuk.silkeborg.dk under Indsatser.

Børne- og Ungerådgivningen i Silkeborg Kommune

Her kan du som forælder få støtte og vejledning i forhold til trivsel og forældrerolle.