---
title: "Elever og online spilafhængighed"
description: "Om online spilafhængighed - information til fagpersoner"
date: "2025-10-17"
created: "2025-09-22"
---

[Hjem](https://ssp.silkeborg.dk/)

                    [For SSP-fagpersoner](https://ssp.silkeborg.dk/for-ssp-fagpersoner)

                    [Elever og det digitale liv](https://ssp.silkeborg.dk/for-ssp-fagpersoner/elever-og-det-digitale-liv)

                [Elever og online spilafhængighed](https://ssp.silkeborg.dk/for-ssp-fagpersoner/elever-og-det-digitale-liv/elever-og-online-spilafhaengighed)



# Elever og online spilafhængighed

Denne side er til dig som SSP-vejleder, lærer eller leder på skoler i Silkeborg Kommune. Her introducerer vi, hvorfor vi er optagede af unge og spilafhængighed i SSP-samarbejdet.

## Information om online spilafhængighed

###

                                    Unge og spilafhængighed

Unge spiller mere end nogensinde før – både digitale spil og
pengespil. Mens gaming ofte handler om underholdning, kan gambling udvikle sig
til afhængighed og skabe store sociale og økonomiske konsekvenser. Derfor er
spiladfærd blandt unge et vigtigt fokusområde i SSP-samarbejdet i Silkeborg
Kommune.

På
denne side får du som lærer, SSP-vejleder eller leder overblik over, hvorfor vi
arbejder forebyggende med spiladfærd, hvad du skal være særligt opmærksom på,
og hvordan du kan finde hjælp og materialer til undervisning og dialog.

###

                                    Hvorfor er vi optagede af unge og spilafhængighed i SSP-samarbejdet?

Omkring 33.000 unge under 18 år i Danmark har problemer med
gambling.

[Se tallene på cefu-dk](https://www.cefu.dk/media/150912/unge%20og%20gambling_cefu_07112008.pdf "Se tallene på cefu-dk")

Jo tidligere en ung starter med pengespil, jo større er risikoen for at udvikle
afhængighed. Selvom det er ulovligt for unge under 18 år at spille om penge,
viser undersøgelser, at mange unge – særligt drenge – spiller på betting,
poker, casino og skinbetting. Det får bl.a. betydning for deres relationer med
hinanden, og de kan risikere at låne hinanden penge.

Samtidig ligner gambling og gaming hinanden mere og mere.
Fænomener som lootboxes og mikrotransaktioner skaber nye gråzoner. Spil er ikke
længere bare leg – det kan også føre til stress, gæld og isolation.

Derfor
arbejder vi i SSP med at oplyse både unge og forældre om grænser, konsekvenser
og sunde spillevaner – og med at tilbyde lærere redskaber til dialog og
undervisning.

###

                                    Hvad kan lærere være opmærksomme på i forhold til spilafhængighed blandt elever?

Lærere og vejledere kan spille en vigtig rolle i den tidlige
opdagelse og forebyggelse. Vær opmærksom på:

- Elever
     der bruger meget tid (og penge) på spil
- Mangel
     på koncentration og søvn
- Elever
     der snakker om gevinster og tab
- Skjult
     brug af mobil eller computer i skoletiden
- Ændringer
     i adfærd – isolation, frustration eller uro

Hvis
du bliver bekymret, så tag en snak med eleven og inddrag SSP eller forældre.

###

                                    Hvor kan man som lærer få hjælp og viden om spilafhængighed?

Du kan altid kontakte:

- **Rune     Christensen, forebyggelsesbetjent i SSP**

     Mobil: 51 70 52 62 · Mail: rch008@politi.dk
- **Niels     Gøttler, forebyggelsesbetjent i SSP**

     Mobil: 30 45 67 63 · Mail: ngo001@politi.dk
- **SSP-konsulenten**     på ssp@silkeborg.dk
- **Familie-     og Ungekontakten i Silkeborg Kommune** – især ved bekymringer om udsatte
     unge
- **Centerfor Ludomani** –
tlf. 70 11 18 10

###

                                    Inspiration til undervisningsmateriale

### Center for Ludomani

Centeret stiller gratis og
veldokumenterede undervisningsmaterialer til rådighed. Materialerne lægger op
til refleksion frem for løftede pegefingre og er udviklet til overbygningen
(6.-10. klasse).

- [**Spillerum.nu** – interaktivt læringsunivers med fem tematiske opgavesæt, dilemmaspil og mulighed for elevproduktion, læs folder (pdf)](https://ludomani.dk/sites/default/files/files/KampagnefolderA5%20final%20%282%29.pdf "Spillerum.nu – interaktivt læringsunivers med fem tematiske opgavesæt, dilemmaspil og mulighed for elevproduktion, læs folder (pdf)")

[Læs mere på ludomani.dk](https://www.ludomani.dk/ "Læs mere på ludomani.dk")

### Spillemyndigheden

[Her er undervisningsmaterialet ”Styr på Spillet”, der består af fire forskellige lektioner med en varighed på ca. 90 minutter til folkeskolens ældste klasser på 7.-10. klassetrin. Formålet med indholdet er både at lade de unge komme til orde med deres egne erfaringer og syn på pengespil og få sat gang i en samtale om, at pengespil kan give problemer.](https://www.styrpaaspillet.dk/undervisningsmateriale "Her er undervisningsmaterialet ”Styr på Spillet”, der består af fire forskellige lektioner med en varighed på ca. 90 minutter til folkeskolens ældste klasser på 7.-10. klassetrin. Formålet med indholdet er både at lade de unge komme til orde med deres egne erfaringer og syn på pengespil og få sat gang i en samtale om, at pengespil kan give problemer.")

## Mere viden

[Læs mere på forældresiden om unge og online spilafhængighed](https://ssp.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/602b930a-2cbc-424b-9dd5-df345c6836d2 "Læs mere på forældresiden om unge og online spilafhængighed")
