Elever og lattergas

Lattergas (dinitrogenoxid, N₂O) sælges lovligt i Danmark i små patroner til industrielt brug, fx flødeskumssifoner. Patronerne er dog ikke tiltænkt beruselse, og det er ulovligt at sælge eller besidde dem på offentlige steder med dette formål.

Når unge inhalerer gassen, giver det en kortvarig rus på 1-2 minutter, hvor de kan opleve opstemthed, latter, svimmelhed og vrøvlende tale. Mange gentager inhalationen flere gange i træk for at fastholde effekten.

Ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelse UNG19 (2019):

• Har ca. 15 % af efterskoleelever og 12 % af gymnasieelever prøvet lattergas.
• Drengene er langt oftere brugere end pigerne.
• Brug er markant mere udbredt i hovedstadsområdet end i resten af landet.

Der er set en stigning i henvendelser til Giftlinjen og i rapporterede skader de seneste år.

Det er ulovligt at sælge eller markedsføre lattergas til beruselse, ligesom det også er ulovligt at besidde lattergas på offentlige steder, hvis formålet er at bruge det som rusmiddel.

Medicinsk lattergas – som bruges ved tandlægen eller under fødsler – er opblandet med ilt og reguleret af lægemiddellovgivningen. Den må kun anvendes af sundhedsfagligt personale.

Kort sagt: Unge kan købe patronerne lovligt til husholdningsbrug, men så snart formålet er beruselse, er det i strid med loven.

I SSP-samarbejdet i Silkeborg Kommune er vi særligt opmærksomme på lattergas, fordi det er et rusmiddel, som mange unge opfatter som ufarligt, men som kan have alvorlige konsekvenser.

• Akutte risici: Lattergas kan fortrænge ilt i kroppen, hvilket kan føre til iltmangel, kvælning og i værste fald død. Den ekstremt kolde gas kan desuden give forfrysninger i mund og luftveje.
• Langsigtede risici: Gentagen brug kan føre til nerveskader (neuropati), balanceproblemer og føleforstyrrelser i fingre og tæer pga. nedsat optagelse af B12-vitamin. Skaderne kan være permanente.
• Sociale forhold: Lattergas bruges ofte i grupper, hvor det opleves som en sjov aktivitet. Det kan være med til at normalisere brugen, selvom der er store risici.

SSP’s arbejde handler om:

• Tidlig opsporing – at opdage tegn på brug tidligt.
• Forældredialog – at klæde forældre på til at tage snakken og sætte grænser.
• Tværfagligt samarbejde – så skole, politi og familieindsatser kan handle hurtigt, uden at stigmatisere den unge.

Her spiller SSP-repræsentanten på den enkelte skole en vigtig rolle i at inddrage relevante aktører i SSP-samarbejdet og at inddrage forældre i problematikken.

Som lærer spiller du en central rolle i den tidlige opsporing. Du kan være opmærksom på:

• Pludselige episoder med svimmelhed, usikker gang eller uforklarlig opstemthed.
• At elever medbringer små metalpatroner eller balloner.
• Elever, der omtaler brug af lattergas som en ”ufarlig sjov aktivitet”.
• Unge, der klager over føleforstyrrelser i hænder og fødder eller balanceproblemer.
• At brug af lattergas ofte sker i grupper – fx til fester eller i frikvarterer.

Hvis du bliver bekymret:

• Reagér roligt og professionelt.
• Tal med eleven og inddrag forældrene tidligt.
• Søg sparring, så situationen kan vurderes rigtigt – hellere én gang for meget end én gang for lidt. SSP-konsulenten står til rådighed.
• Undgå at skabe unødigt fokus i hele klassen, da det kan vække nysgerrighed blandt elever, som ellers ikke er i berøring med stoffet.

Generelt opfordrer vi til at arbejde med fællesskabet som en beskyttende faktor ift. unges rusmiddelbrug. Indsatsen Fælles om Børne- og Ungelivet sigter netop mod at arbejde med fællesskabet som en beskyttende faktor hvad end det er i skolen eller i fritidslivet. Ved at øge fællesskabsfølelsen i klassen, øger man også chancen for, at fællesskabet er modstandsdygtigt overfor brugen af rusmidler.

• Familie- og Ungekontakten i Silkeborg Kommune: tilbyder anonym rådgivning og støtte til unge og deres forældre.
  • Se mere på fuk.silkeborg.dk under indsatser

• SSP-konsulenten i Silkeborg Kommune: rådgivning om, hvordan du håndterer sager, støtter elever og inddrager forældre. Kontakt: tlf. 21 24 71 68 · mail: ssp@silkeborg.dk.
• SSP-forebyggelsesbetjentene: sparring om ulovligt salg eller kriminalitet relateret til lattergas. Kontakt Niels Gøttler (tlf. 3045 6763) eller Rune Christensen (tlf. 5170 5262).

Generelt: anmeld ulovligt salg af patroner – fx via kiosker eller sociale medier. Hurtig reaktion kan forhindre flere unge i at blive involveret.