Generelt

Det kriminalpræventive arbejde i Silkeborg Kommune er tæt forbundet med kommunens samlede vision for børn og unge: en vision, der er formuleret i Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, og som udtrykkes i det tværprofessionelle samarbejde Fælles Fagligt Ståsted. Her er det tværfaglige samarbejde et nøgleelement, og SSP er en vigtig medspiller i arbejdet med at forebygge mistrivsel og risikoadfærd.

Som en del af det fælles fundament arbejder vi i SSP Silkeborg ud fra et børne- og ungesyn, hvor vi tager ansvar for, at alle børn og unge oplever sig som betydningsfulde, kompetente og som en del af fællesskaber. Samtidig møder vi forældre og familier med tillid og ligeværd – for også i det kriminalpræventive arbejde er relationen til forældrene afgørende.

SSP-indsatsen tager afsæt i tre spor: den generelle indsats (rettet mod alle børn og unge), den specifikke indsats (rettet mod grupper i risiko) og den individorienterede indsats (rettet mod unge med konkrete udfordringer). Dette katalog er særligt rettet mod den generelle indsats og skal hjælpe SSP-lærerne med at styrke det forebyggende arbejde i skolen – med fokus på beskyttende faktorer, stærke fællesskaber og en tydelig rammesætning.

SSP-arbejdet i Silkeborg organiseres decentralt på de enkelte skoler og centralt via SSP-konsulenten i Skoleafdelingens Sekretariat – i tæt samarbejde med relevante aktører og netværk i kommunen.

1. Vi forebygger i fællesskab
   SSP-samarbejdet skaber sammenhæng mellem skole, hjem og fritidsliv – med fælles ansvar for at styrke børn og unges trivsel, tryghed og livsduelighed.
   
2. Vi bygger på det, der beskytter
   Vi styrker de beskyttende faktorer i børn og unges liv gennem tillid, tydelighed og stærke fællesskaber – ikke ved at advare alene, men ved at handle tidligt og opbyggende.
3. Vi rådgiver med viden og relationer
   SSP-lærerne er skolens forebyggende fyrtårne – med afsæt i faglighed, lokale indsigter og et trygt samarbejde med børn, forældre og kolleger.

Vil du vide mere om SSP-samarbejdet i Silkeborg Kommune, så læs om SSP-samarbejdets rammer

Kriminalitet blandt unge har ikke én entydig årsag, men udspringer af et komplekst samspil mellem personlige, sociale og samfundsmæssige forhold. I stedet for at tale om årsager, har både forskning og praksis længe fokuseret på risikofaktorer og beskyttende faktorer som en måde at forstå og forebygge kriminalitet.

Den britiske kriminolog David P. Farringtons (2007, 2016)[1] forskning har haft stor indflydelse på dette felt. Han definerer:

• Risikofaktorer som forhold, der øger sandsynligheden for, at en ung udvikler en kriminel adfærd.
• Beskyttende faktorer som forhold, der kan mindske denne sandsynlighed eller reducere effekten af eksisterende risikofaktorer.

Beskyttende faktorer har derfor en dobbelt funktion: De fremmer trivsel og udvikling, og de fungerer samtidig som en buffer mod potentielle risici. De kan findes i barnet selv, i familieforhold, i skolens eller organiserede fritidsfællesskaber og i det omgivende samfund.

I det kriminalpræventive SSP-arbejde i Silkeborg Kommune er det netop disse beskyttende faktorer, der skal være udgangspunktet. Denne tilgang understøtter både kommunens børne- og ungepolitik og en række nyere forskningsresultater.

SSP-samarbejdet i Silkeborg Kommune ønsker med dette afsæt at flytte opmærksomheden fra den enkelte unges risikoadfærd til de fællesskaber og arenaer, der kan virke styrkende og beskyttende. Det handler ikke kun om at hindre noget negativt, men i lige så høj grad om at opbygge noget positivt.

[1] Farrington, David P. (2007): Saving children from a life of crime: early risk factors and effective interventions. Oxford University Press.

Model: Farrington, David P., Maria M. Ttofi, Alex R. Piquero (2016): Risk, promotive, and protective factors in youth offending: Results from the Cambridge study in delinquent development. Journal of Criminal Justice. Volume 45, pp. 63-70.

Beskyttende faktorer i SSP-samarbejdet

1. Nærværende og tydelige forældre
   Forældre som kender barnets venner og hverdagsliv, viser tydelige holdninger, bruger tid med barnet og samarbejder med andre forældre.
2. Tilstedeværelse i organiserede fritidsaktiviteter
   Deltagelse i aktiviteter med voksenkontakt som sport, klub eller spejder skaber tryghed og sunde fællesskaber.
3. Positive jævnaldrenderelationer
   Venner, der ikke bruger rusmidler, og fællesskaber uden risikoadfærd styrker unge i at træffe sunde valg.
4. Skolemiljø og læring i fællesskaber
   Støttende skoler med tæt kontakt til eleverne, klare forventninger og gode relationer til voksne beskytter mod mistrivsel og risikoadfærd.
5. En oplevelse af mening og tilhørsforhold
   Når unge oplever at være værdifulde og hørt i de fællesskaber, de indgår i, styrkes deres trivsel og modstandskraft.

Indsatsen for at styrke de beskyttende faktorer bygger i Silkeborg Kommune også på fælles principper og forståelser, som kendes fra den tværgående indsats Fælles om børne- og ungelivet. Principper der er direkte integreret i den tilgang, SSP-samarbejdet arbejder med i dette katalog. Det handler om:

• Fokus på trygge fællesskaber, nære voksne og strukturer, der understøtter trivsel.
• Anerkendelse af forældrene som en vigtig beskyttende faktor – også i ungdomsårene.
• Sammenhæng mellem skole, fritid og hjemmeliv, hvor alle voksne arbejder i samme retning.
• Brug af fælles data og viden til at styrke samarbejdet om det gode ungeliv.

Disse principper er direkte integreret i den tilgang, SSP-samarbejdet arbejder med i dette katalog.

Læs mere om Fælles om børne- og ungelivet andetsteds på SSP-siden

Opbygningen på skoleområdet

I Silkeborg Kommune har alle skoler tilknyttet en SSP-ledelsesrepræsentant og en SSP-vejleder, som udgør skolens lokale SSP-funktion. Det er denne lokale SSP-funktion, der varetager forebyggelsesarbejdet i skolens distrikt, og som skaber bro til kommunens SSP-konsulent og øvrige samarbejdspartnere.

SSP-vejlederen spiller en central rolle i det forebyggende arbejde på skolen. Det er vejlederen, man kan kontakte:

• ved bekymring for enkeltunge eller grupper af unge,
• ved observationer af problematisk adfærd i fritiden eller på offentlige områder,
• eller når man har brug for sparring om, hvordan man styrker de beskyttende faktorer i klassens og skolens hverdag.

SSP-vejlederen kan:

• inspirere lærere og teams til, hvordan SSP-temaer og indsatser kan indgå i undervisningen og skolens praksis – eksempelvis ved brug af dette katalog.
• indkalde til lokale SSP-gruppemøder på skoler med 6.-10. klasse.
• indkalde til §115-møder i samarbejde med SSP-konsulenten.

SSP-konsulenten i Silkeborg Kommune fungerer som faglig sparringspartner og kan altid kontaktes for rådgivning og støtte i det kriminalpræventive arbejde. SSP-konsulenten understøtter også i SSP-ressourcenetværket og understøtter skolernes forebyggelsesarbejde med viden, værktøjer og koordination.

Brug vurderingsværktøjet i det kriminalpræventive samarbejde

For at understøtte drøftelser og beslutninger i SSP-regi anvender vi et simpelt vurderingsværktøj. Det hjælper jer med at skabe overblik og stille de rigtige spørgsmål – uanset om det handler om enkeltsager, generelle udfordringer eller udvikling af forebyggende indsatser:

1. Start – Hvorfor er vi samlet?
2. Hvad ved vi om sagen?
3. Skal vi gøre noget?
4. Gør vi noget i forvejen?
5. Hvilke andre muligheder har vi?
6. Hvad skal til for, at det lykkes?

Værktøjet kan anvendes i SSP-møder, teamdrøftelser eller ved skole-hjem-samarbejde.

§115-møder – når bekymringen er alvorlig

Et §115-møde kan afholdes, når der er alvorlig bekymring for, at en ung er i risiko for kriminalitet, misbrug eller mistrivsel. Mødet kan afholdes med eller uden samtykke, hvis bekymringen vægter højere end samtykket, jf. Retsplejeloven §115.

Sådan gør I:

• Kontakt SSP-konsulenten, som vurderer sagen og hjælper med at indkalde.
• I samarbejde afgøres, hvem der skal deltage, og hvem der indhenter samtykke.
• Den lokale SSP-vejleder står for indkaldelse og leder mødet.

§115-møder involverer altid politiet og adskiller sig derfor fra et almindeligt tværfagligt møde.

Lokale SSP-grupper på 6.-10. klassetrin

På skoler med overbygning anbefales det at etablere en lokal SSP-gruppe, hvor skolens ledelse, SSP-vejleder og relevante aktører (sundhedsplejerske, fritidstilbud, ungdomsskole, boligsociale indsatser mv.) deltager.

Gruppen mødes efter behov og:

• drøfter lokale udfordringer og muligheder,
• koordinerer indsatser og idéer,
• anvender lokale data og viden aktivt i planlægningen,
• drøfter inspirationsmateriale og udvikler forebyggelsespraksis.

Skolen står for mødeindkaldelse, dagsorden og referat. SSP-konsulenten og forebyggelsesbetjenten kan inddrages som ressourcepersoner ad hoc. For de skoler, der er en del af indsatsen Fælles om Børne- og Ungelivet, kan mødet med fordel tage afsæt i den lokale data, der udsendes i marts.

Kataloget giver et samlet overblik over, hvordan SSP-Silkeborg anbefaler, at den kriminalpræventive indsats kan struktureres fra 1. til 9. klasse – med afsæt i fællesskabet som en central beskyttende faktor. Dette fællesskabsfokus foldes ud i fire gennemgående fokuspunkter, som bearbejdes løbende gennem skoleforløbet.

Under hvert enkelt af de tre områder indskoling, mellemtrin og udskoling findes en beskrivelse af indholdet, og hvordan man arbejder med materialet.

I denne pdf-fil er en oversigt over de anbefalede forløb og deres placering på de enkelte klassetrin.