Indskoling, 0.-3. klasse
Indskoling: Et fælles fundament - for fællesskaber og forældreskab. Inspiration til alle klassetrin.
Indskolingen er ikke blot en overgang til skolen – det er begyndelsen på et liv i fællesskab med andre i en ny arena. I disse første skoleår formes børns forståelse af relationer, normer og tilhørsforhold. Derfor er det i indskolingen, vi har en helt særlig mulighed for at styrke de beskyttende faktorer, som senere kan mindske risikoen for mistrivsel, risikoadfærd og kriminalitet.
I denne del af inspirationskataloget fokuserer vi særligt på to af de mest dokumenterede beskyttende faktorer:
- Positive
fællesskaber
Allerede fra skolestart har børn brug for at føle sig som en værdifuld del af et fællesskab. Gode klassefællesskaber, klare sociale rammer og mulighed for at knytte venskaber forebygger ensomhed og udenforskab – og øger følelsen af trivsel og ansvarlighed. - Engagerede
og tydelige forældre
Forældreskabets betydning starter ikke først, når unge begynder at gå til fester. Tværtimod. Den kriminalpræventive effekt af tydelige og involverede forældre slår allerede igennem i de tidlige skoleår. Forældre, der deltager aktivt i klassens liv, er med til at skabe fælles normer og sikre, at børn møder forventninger, opbakning og tryghed – både hjemme og i skolen.
I indskolingsårene handler det kriminalpræventive arbejde derfor ikke om at tale om rusmidler, vold eller kriminalitet – men om at opbygge de stærke relationer, normer og rammer, som senere gør det lettere for børn at navigere i mere komplekse sociale situationer.
Denne del af kataloget er derfor opbygget ud fra en progression i barnets sociale udvikling, og giver konkrete bud på, hvordan lærere, pædagoger og forældre sammen kan styrke fællesskab og forældreinvolvering i 0.–3. klasse.
Om opbygningen af det kriminalpræventive inspirationskatalog
Dette inspirationskatalog er udviklet som et fleksibelt værktøj til SSP-lærere og ressourcepersoner på skolerne i Silkeborg Kommune. Det er ikke en fast manual, men en samling af forslag og anbefalinger, der skal understøtte det lokale forebyggende arbejde – både på tværs af årgange og i dybden med konkrete temaer.
Kataloget giver et samlet overblik over, hvordan SSP-Silkeborg anbefaler, at den kriminalpræventive indsats kan struktureres fra 1. til 9. klasse – med afsæt i fællesskabet som en central beskyttende faktor. Dette fællesskabsfokus foldes ud i fire gennemgående fokuspunkter, som bearbejdes løbende gennem skoleforløbet.
Hvert klassetrin præsenterer udvalgte undervisningsforløb og materialer under overskriften Materialebank, der er opdelt i to kategorier:
Det anbefaler vi: Materialer, SSP-Silkeborg anbefaler at prioritere som del af den fælles forebyggelsesindsats.
Mere inspiration: Relevante, supplerende materialer, som kan anvendes efter behov eller til særlige tematikker i klassen.
Materialerne under Det anbefaler vi sikrer kontinuitet og progression i det kriminalpræventive arbejde. Selvom et materiale er knyttet til ét klassetrin, angiver vi i beskrivelsen, hvis det også kan bruges på andre klassetrin. Dermed skabes fleksibilitet, så eksempelvis forløb fra 4. klasse også kan tages i brug på 3. klassetrin, hvis det giver mening i praksis.
Materialebanken kan suppleres med indsatser, skolen allerede arbejder med – som eksempelvis forløb fra MOT Danmark eller materialet Perspekt 2.0 som flere skoler i kommunen anvender. Kataloget er tænkt som støtte til skoler og SSP-vejledere, der ønsker at styrke og strukturere indsatsen yderligere – altid tilpasset lokale behov og muligheder.
SSP-konsulenten står naturligvis til rådighed for sparring og vejledning omkring valg af materiale og opbygning af den lokale indsats.
Inspiration til 0. klasse
De første skoleår lægger grundstenene for børns trivsel, læring og sociale udvikling. Børnene begynder at forstå sig selv som en del af et større fællesskab – og derfor er det vigtigt, at vi sætter ind med en opbyggende indsats, der styrker både fællesskaber og forældreinddragelse.
I 0. klasse er det særligt arbejde med forældrefællesskabet og deres møde med skolehjemsamarbejder, der er afgørende for at sikre det gode skolehjemsamarbejde gennem hele skoletiden.
| Fællesskaber uden mobning | Tæt forældresamarbejde |
|---|---|
| Gode klassefællesskaber og tidlig samtale om normer, samvær og venskaber styrker børns oplevelse af tryghed og sammenhæng – og forebygger udenforskab. | Når forældre deltager aktivt i klassens sociale liv og opbygger netværk på tværs, skabes en fælles rammesætning, som både børn og voksne kan navigere i. Det øger følelsen af sammenhold og fælles ansvar. |
”D’ nice at være nice” fra DR: Giver anledning til at tale om trivsel i klasse. Hvordan taler vi til hinanden? Hvad vil det sige at være en god kammerat? Særligt anvendeligt i klassens tid. Find materialet på dr.dk
Gåprøven (Sikkertrafik.dk). Derudover kan det også i 0. klasse være relevant at arbejde med trafiksikkerhed. Et digitalt materiale målrettet 0. klasse med forløb og samtaleværktøjer, der klæder børn på til at begå sig i trafikken. Kræver login med UniLogin. Find materialet på sikkertrafik.dk
Bogen Fællesskab mod mobning – klassemødet af Helle Høiby, giver en vejledning i at arbejde systematisk med klassemøder.
I bogen Er du med mod mobning? – 42 veje til bedre trivsel kan give inspiration til forskellige venskabsøvelser: fx "girafsprog", "tillidstegninger" eller "drama mod mobning".
Sundhedsplejersken i 0. klasse tilbyder en indskolingsundersøgelse og sundhedssamtale med barn og forældre. Samtalen tager udgangspunkt i et spørgeskema og åbner for dialog om barnets trivsel, sundhed og udvikling.
Når du arbejder med klassens trivsel og fællesskab, så husk at få forældrene med:
☐ Har jeg informeret forældrene om klassens arbejde med fællesskab og trivsel på forældremødet?
☐ Har jeg givet konkrete forslag til, hvordan forældrene kan støtte fællesskabet – fx via Forældrefiduser?
☐ Har jeg opfordret forældrene til at skabe kontakt og netværk med hinanden – også uden for skolen?
Inspiration til 1. klasse
I 1. klasse har eleverne så småt fundet sig til rette i skolelivet – og nu gælder det om at styrke de gode relationer i klassen og skabe et fælles sprog om trivsel i mødet med nye lærere i indskolingen. Det handler ikke om store kampagner, men om små, kontinuerlige greb i hverdagen, som kan have stor betydning på sigt.
Hvis der i klassen opleves udfordringer med børnenes digitale adfærd og sociale samvær online – kan I trække på materialet, der ellers introduceres på 2. og 3. klasse fra Dit Liv På Nettet.
| Fællesskaber uden mobning | Tæt forældresamarbejde |
|---|---|
| Klassefællesskabet skal næres og styrkes – her er
samtaler om samvær, empati og venskaber centrale. Når eleverne oplever, at der
er plads til forskellighed og klare rammer for samspil, øges deres trivsel og
relationelle kompetencer. | Forældresamarbejdet fra skolestarten skal fastholdes og gerne udbygges. Når forældre har kontakt på tværs og samarbejder om klassens sociale liv, giver det børnene en oplevelse af stabilitet og fællesskab – både i og uden for skolen. |
Find inspiration til at arbejde med fællesskabet i “Klar, parat, kammerat” fra Red Barnet: Et gratis materiale, der understøtter arbejdet med trivsel, fællesskab og følelser i indskolingen. Materialet er forankret i dansk- eller idrætsfaget.
- Hvad vil det sige at være en god ven?
- Hvordan siger man fra på en god måde?
- Hvordan hjælper vi hinanden i klassen?
Materialet indeholder aktiviteter, dialogkort og små fortællinger, som egner sig til korte sekvenser i klassens tid.
Det gode klassefællesskab fra Børns Vilkår sætter fokus på klassefællesskabet og er særligt målrettet indskolingselever, der stadig er nye i skolens sociale rammer. Gennem øvelser og samtaler introduceres eleverne til, hvordan man kan skabe trivsel og fællesskab i klassen.
Højde- og vægtmåling af alle. Behovssamtaler som opfølgning fra 0. klasse eller efter ønske fra forældre eller lærer.
Når du arbejder med trivsel og fællesskab i klassen, så husk at:
☐
Informere forældrene om, hvad I arbejder med i klassen
☐ Give
konkrete idéer
til, hvordan de kan bidrage
☐
Opfordre forældrene
til at skabe kontakt på tværs – også uden for skolen
Inspiration til 2. klasse
I 2. klasse bliver mange børn for alvor introduceret til digitale fællesskaber – gennem tablets, telefoner og spil. Det betyder, at klassens trivsel ikke kun handler om det fysiske rum, men også om den måde, børnene møder hinanden på skærmen. Her er det vigtigt med et fælles sprog og nogle enkle greb, der styrker både fællesskab og ansvarsfølelse – offline og online.
| Fællesskaber uden mobning | Tæt forældresamarbejde |
|---|---|
Børn bruger stadig mere tid online, og derfor bør klassens fællesskab udvides til også at omfatte deres digitale liv. Samtaler om tone, grænser og empati er med til at skabe tryghed og respekt – også på nettet. | Når forældre taler sammen om børnenes digitale vaner
og hjælper hinanden med rammesætning, bliver det lettere for alle at navigere i
en digital hverdag. Det styrker oplevelsen af fælles ansvar og sammenhæng
mellem skole og hjem. |
I Silkeborg Kommune har vi adgang til Center for Digital Pædagogiks materiale Dit liv på Nettet, der introduceres første gang i 2. klasse og siden anvendes igen i 4., 6. og 8. klasse. På den måde sikrer vi genkendelighed i arbejdet med at mindske risikoadfærd online.
Modulet lever op til Fælles Mål for faget dansk efter 2. klassetrin og de hertil hørende færdigheds– og vidensmål omhandlende it og kommunikation.
Dit liv på nettet v/Center for Digital Pædagogik
Et komplet forløb om digital trivsel og onlinekultur, som introducerer børnene for:
- God skærmbrug og sociale elementer i medier
- Ansigtsløs kommunikation: Emojis og likes
- Notifikationer, skærmtid og grænsesætning
- Privatliv og sikkerhed online: Hvad må man dele, og hvordan siger man fra?
Forløbet understøtter færdigheds- og vidensmål i dansk og indeholder både aktiviteter, film, samtalekort og forældreinformation.
Mangler du login? Kontakt SSP-konsulenten.
ON: ON (Onlineindsatsen) har udviklet et lærerrettet materiale, som supplerer Dit liv på nettet med baggrundsviden, konkrete råd og pædagogiske greb. Det styrker dig som underviser i arbejdet med digital trivsel og risikoadfærd online.
Find materialet på on-undervisning.dk
Børns Vilkårs Skoletjeneste: Tilbyder oplæg og trivselsforløb i hele Danmark – til skolebørn, forældre og professionelle. I trivselsforløbet inddrages både børn, forældre og lærere i arbejdet mod mobning og for trivsel.
Find materialet på bornsvilkar.dk
Red Barnet: Venner på Nettet: Er der yderligere behov for at arbejde med fællesskaber online, kan I også anvende materialet fra Red Barnet: Venner På Nettet.
Find materialet på redbarnet.dk
For mere viden om børn og unges online adfærd – se https://ssp.silkeborg.dk/ under fanen fagpersoner.
Forældre kan henvende sig ved behov.
Om forældreinvolvering i 2. klasse:
☐ Har vi introduceret forældrene
til klassens arbejde med digital trivsel og kommunikation?
☐ Har vi givet forslag til, hvordan forældrene
kan støtte
fællesskab
og digital adfærd hjemme?
☐ Har vi opfordret til en fælles ramme for skærmtid
og netetik i klassen?
Inspiration til 3. klasse
Dig, mig, fælles leg – Red Barnet (kan også anvendes i 4.-6. klasse)
Vi anbefaler, at I arbejder med det trivselsfremmende materiale med konkrete lege og øvelser, der styrker relationerne i klassen fra Red Barnet. Gennem leg skabes en fælles platform, hvor eleverne får mulighed for at mødes på nye måder og opbygge tryghed og samhørighed.
Materialet understøtter klassens sociale liv og bidrager til at forebygge eksklusion og udenforskab. Materialet er forankret i dansk- eller idrætsfaget.
Dit liv – dit valg: Et refleksionsforløb fra Det Kriminalpræventive Råd
Hvis der i klassen er et behov for at arbejde yderligere med elevernes fællesskab og selvværd i fællesskabet, kan materialet Dit liv – dit valg: Et refleksionsforløb fra DKR om identitet og selvværd, være relevant. Eleverne arbejder med spørgsmål som: Hvem er jeg – og hvem vil jeg gerne være? Hvad gør mig glad? Hvordan påvirker mine valg andre? Materialet indeholder øvelser om drømme, familie, karaktertræk og sociale roller.
Forældre kan henvende sig ved behov.
Om forældreinvolvering i 3. klasse
☐ Har vi talt med forældrene om
de dynamikker, der opstår i gruppen og blandt venner?
☐ Har vi givet forslag til, hvordan man som forælder kan støtte fællesskabet?
☐ Har vi tydeliggjort, hvordan vi i klassen arbejder
med konflikter og trivsel?
