---
title: "Kontaktpersoner og aktører"
description: "Se kontaktpersoner hos de forskellige aktører"
date: "2026-02-11"
created: "2025-01-20"
---

[Hjem](https://ssp.silkeborg.dk/)

                    [Hvad er SSP](https://ssp.silkeborg.dk/hvad-er-ssp)

                [Kontaktpersoner og aktører](https://ssp.silkeborg.dk/hvad-er-ssp/kontaktpersoner-og-aktoerer)



# Kontaktpersoner og aktører

SSP-samarbejdet i Silkeborg Kommune består af en række aktører. Her på siden finder du kontaktoplysninger.

## Se kontaktpersoner med kontaktoplysninger

###

                                    Lokale kontaktpersoner på Silkeborg Kommunes skoler

I Silkeborg Kommune har alle skoler en SSP-ledelsesrepræsentant og en SSP-vejleder.

Den lokale SSP-repræsentant varetager forebyggelsesarbejdet i sit distrikt, og kontaktes, hvis der er bekymring for lokale unge, udfordringer imellem unge i skolen eller i fritiden, samt hvis der observeres problematisk adfærd på de lokale offentlige arealer.

[Oversigt over skolernes SSP-kontaktpersoner (pdf)](https://ssp.silkeborg.dk/p/MOLIRIMEDIA/c8acdfde-48dd-410b-b149-08dd687ed8bb)

###

                                    Centrale kontaktpersoner i SSP-samarbejdet

#### Silkeborg Politi: SSP-forebyggelsesbetjente

Niels Gøttler
ngo001@politi.dk
Telefon: 30 45 67 63

Rune Christensen
RCH008@politi.dk
Telefon: 51 70 52 62

*Træffetider:*

SSP-forebyggelsesbetjentene arbejder i fleksible arbejdstider, men træffes som udgangspunkt i tidsrummet:

Mandag-fredag kl. 9.00-15.00

#### SSP-konsulenten i Silkeborg Kommune

*Lærke Vester Mogensen - har pt. barsel, barselsvikar er:*

Steffen Bering Kristensen
ssp@silkeborg.dk
Telefon: 21 24 71 68

#### Børne- og Familieafdelingen

I tilfælde af bekymring for børn og unges trivsel, kan du kontakte Børne- og Familieafdelingen.

Afdelingen træffes på Silkeborg kommunes hovednummer: **89 70 10 00**

[Se træffetider på silkeborg.dk](https://silkeborg.dk/Kommunen/Afdelinger-og-ledelse/Boerne-og-Familieafdelingen "Se træffetider i Børne- og Familieafdelingen")

#### Familie- og Ungekontakten

Familie- og Ungekontakten tilbyder diverse rådgivning og behandlingsforløb til familier, børn og unge i Silkeborg Kommune.

Kontakt derfor afdelingen, hvis du har brug for at drøfte problemer eller bekymringer med en Familie- og Ungekonsulent.

**Bestil tid** til rådgivning hos Familie- og Ungekontakten på telefon: **89 70 52 75**

[Se Familie- og Ungekontaktens tilbud på silkeborg.dk/fuk](https://silkeborg.dk/fuk "Se Familie- og Ungekontaktens tilbud på silkeborg.dk/fuk")

## Se aktørerne i SSP-samarbejdet

###

                                    Kredsrådet

Kredsrådet består af politidirektøren og samtlige borgmestre i politikredsen. De udgør sammen det politiske og strategiske niveau i det kriminalitetsforebyggende samarbejde.

Politidirektøren er formand for kredsrådet.

I kredsrådet har borgmestrene udstrakt mulighed for at påvirke politiets virksomhed, ligesom politiet har mulighed for at påvirke det kommunale kriminalitetsforebyggende område.

Andre samarbejdspartnere kan inviteres til at deltage på møderne i Kredsrådet, fx Kriminalforsorgen, regionens sundheds- og psykiatrichef, SSP-Samrådets repræsentant i kredsen mv.

Kredsrådet udarbejder strategiske mål og prioriteringer samt rammer og retningslinjer for indsatsområder.

Kredsrådet drøfter også spørgsmål om politiets indsatser i politikredsen og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet.

###

                                    Lokalrådet

SSP’s opgave i Silkeborg Kommune rammesættes af Lokalrådet, som er det lokale strategiske niveau.

Her udarbejdes der en årlig handleplan for det kriminalpræventive arbejde i kommunen.

Lokalrådet består af den lokale politileder, kommunal- eller koncerndirektør, cheferne for Børn og Familieafdelingen og Skoleafdelingen samt politikommissær(er).

Den kommunale SSP-konsulent understøtter Lokalrådets møder og virke efter behov.

###

                                    SSP-styregruppen

I styregruppen indgår:

- Børne- og Familiechefen
- Skolechefen
- Sektionsleder for skolerne
- Sektionsleder for Familie og Børnehandicap.

Styregruppen mødes kvartalsvis, hvor de drøfter og koordinerer udmøntning af handleplanen for det kommunale forebyggende arbejde 0-25 år.

I gruppen inddrages politiet via en forebyggelsesbetjent og den kommunale SSP-konsulent.

###

                                    SSP-tværgående netværk

Det SSP-tværgående netværks fokus er "Den primære forebyggelse – den generelle indsats".

Her fokuseres på samarbejde og koordination ift. forebyggende indsatser med afsæt i beskyttende faktorer.

Gruppen mødes én gang i kvartalet og den kommunale SSP-konsulent står for mødeindkaldelse og dagsorden.

Deltagerkredsen er:

- kommunal SSP-konsulent
- Ungeguiden
- Politi
- Silkeborg Ungdomsskole
- Familie-Unge Kontakten

###

                                    SSP-ressourcenetværk

SSP-ressourcenetværket består af:

- skolernes SSP-vejledere
- ledelsesrepræsentant
- politiet
- den kommunale SSP-konsulent

Netværkets mødes og udvikler viden og kompetencer 3 gange årligt, og "Den primære forebyggelse – den generelle indsats" er i fokus.

###

                                    Lokale SSP-grupper for skoler med 6.-10. klasse

De lokale SSP-grupper består af:

- Skoleleder (formand)
- SSP-vejleder fra den lokale skole
- Relevante lokale aktører fra foreningsliv
- Lokalgrupper
- Øvrige skoler mv.
- Efter behov og relevans fx dagtilbudsleder, sundhedsplejerske, fremskudt socialrådgiver mfl.

Gruppen mødes med henblik på gensidigt at drøfte udfordringer og koordinere opgaver i forhold til det lokale arbejde med beskyttende faktorer og forebyggende indsatser.

SSP-konsulenten skal igennem arbejdet i SSP-ressourcenetværk understøtte arbejdet lokalt.

SSP-lokalgrupperne mødes som udgangspunkt minimum 2 gange årligt og skolen står for mødeindkald, dagsorden og referat.

Den kommunale SSP-konsulent og forebyggelsesbetjenten kan inddrages som ressourcepersoner ad hoc ift. det generelle forebyggelsesområde.

###

                                    SSP-netværk for offentlige arealer

SSP-netværk for offentlige arealer har til formål at identificere tendenser og mønstre i kriminalitet og uro på offentlige arealer, som skabes af unge.

Netværket består af fagpersoner, som kan bidrage til håndteringen af denne type problemstillinger, og skal i fællesskab udvikle handleplaner og standarder for forebyggelse af eksempelvis hærværk, tilsvining, narkotikaforbrug og/eller salg, samt vold på offentlig tilgængelige områder.

Netværket består af repræsentanter fra politiet, Kultur og fritid, Ejendomme og SSP-konsulenten.

###

                                    Den Kommunale SSP-konsulents rolle og opgave

SSP-konsulenten fungerer som koordinator for de kommunale SSP-netværk. SSP-konsulenten står for sikring af den faglige kvalitet på det kriminalpræventive område.

SSP-konsulentens opgave er blandt andet:

- at understøtte lokale indsatser på skoler og uddannelsesinstitutioner igennem sparring og vejledning og indgå i koordinerende arbejde på forvaltnings- og skolevæsensniveau.
- at understøtte og facilitere skoler og uddannelsesinstitutioners eget arbejde med viden om og kompetence til arbejdet med ’det gode børne- og ungeliv’ og beskyttende faktorer.
- at forestå indsamling og bearbejdning af lokale data til formidling lokalt. Den kommunale SSP-konsulenten skal facilitere netværk for SSP-vejledere
- at opbygge og vedligeholde en digital platform, hvor skoler og uddannelsesinstitutioner kan finde relevante værktøjer til det forebyggende arbejde lokalt.

Den kommunale SSP-konsulent kan igangsætte og være tovholder på centrale initiativer fra fx lokalråd, politiske udvalg eller den kommunale SSP-styregruppe.
